Mogens er stadig ikke startet insulinbehandling
Patientens behandling er uændret trods sygdomsudvikling.
Hvor opstår forsinkelsen, og hvad er din rolle i at handle på den?
Vigtigste pointer i videoen:
- Fremskridt i behandling har udsat behovet for insulin – men ikke fjernet det
- Mange patienter får først insulin sent i forløbet
- Tøven kan komme fra både patient og behandler
Din opgave er ikke kun at kende behandlingen – men at identificere, hvad der står i vejen for næste skridt
Mogens' forløb er gået i stå

Mogens er 62 år og har haft type 2-diabetes i mere end 10 år.
Trods vedvarende medicinsk behandling har han gennem de seneste år haft utilstrækkelig glykæmisk kontrol.
Han har udviklet mikrovaskulære komplikationer, herunder begyndende diabetisk retinopati, og oplever symptomer som træthed, søvnforstyrrelser og en generel følelse af manglende sygdomskontrol.
Insulinbehandling er blevet nævnt, men Mogens er tøvende.
For Mogens er insulin forbundet med oplevelsen af sygdomsprogression og frygt for tab af selvstændighed og kontrol i hverdagen. Han oplever, at han følger behandlingen, men alligevel ikke når målene.
Kliniske oplysninger om Mogens
Grundlæggende Information
- Alder: 62 år
- Sygdom: Type 2-diabetes
- BMI: 31.2
Sundhedsprofil
- Diagnose: 12 år
- HbA1c: 88 mmol/mol
- Nuværende behandling: Metformin + DPP-4-hæmmer, SGLT2-hæmmer
- Tidligere behandling: GLP-1 receptor agonist – seponeret pga. bivirkninger
Symptomer
- Hyppig vandladning
- Vægttab
- Træthed
Komplikationer
- Diabetisk retinopati – laserbehandlet for 1 år siden
- Diabetisk neuropati (uden smerter)
- Ingen kendte diabetiske fodsår
- Ingen kendt hjerte-kar-sygdom
- Ingen kendt nyresygdom